|
Referat af borgermødet i Vrads 18. marts 2003
Mødeprogram – udarbejdet af
Them Kommune i
samarbejde med Vrads Borgerforening.
1. Velkomst (Birthe Nielsen og Hanne
Lyhne)
Aktiviteter i Vrads (Birthe
Nielsen)
2. Resultater af de tidligere visionsmøder i
Vrads (Susan Klaus)
3. Hvad mangler der i Vrads?
(projekter præsenteres)
• Projektide om
Skomagergården (Marie Raes)
• Projektide om værested for børn i
Smedjen (Mille Aagesen)
• Forslag fra Vrads Vandværk I/S' bestyrelse
(Marie Raes)
• Projektide om Agenda 21 i Vrads (Agner
Thulesen)
4. Forslag/diskussion og ideer til den kommende
lokalplans indhold (Hanne Lyhne)
• Hvor skal byen afgrænses?
• Hvor skal der være mulighed for erhverv?
• Hvad skal der ske med Skomagergården?
• Agenda 21 i Vrads?
• Fremtidig bebyggelsesform og stil?
• Bevaringshensyn i Vrads?
• Hvad skal en lokalplan kunne muliggøre?
5. Beskrivelse af den videre proces (Hanne
Lyhne)
Til stede var Hanne Lyhne, Solveig Jensen og Gry Hansen for
administrationen og cirka 60 personer fra Vrads.
Mødet
1. Arbejdsgrupper / foreninger /
arbejdspladser i byen
Som borgerforeningens formand Birthe Nielsen sagde:
Man ved aldrig helt, hvilke grupper der er i gang med hvad i Vrads!
Nedenstående er en oversigt (udbygget i forhold til mødeaftenen) over de kendte aktiviteter i byen:
• Der er en borgerforening (med cirka 150 medlemmer)
• Der er et interessentskab omkring forsamlingshuset fra 1962 – nu med
ca. 110 medlemmer
• Der er en et år gammel forening omkring Vrads Gamle Smedje (60
medlemmer første år)
• Der er cirka 16, der driver købmandsbutikken og en tilhørende
økologisk indkøbsforening med nu 36 husstandsmedlemmer
• Der er et interessentskab med cirka 80 lokale interessenter omkring
Vrads Vandværk
• Der er cirka 60 lokale medlemmer af foreningen SRCM, der driver
Vrads Sande Meditationcenter
• Der er et anpartsselskab omkring Snabegård med nu syv anparter – og
en grundejerforening med 12 medlemmer.
• Der er en grundejerforening for beboere på Hedevang, Søndervang og
Vestervang.
• Der er mange sang- og musikudøvere – fx Vrads Koret med ca. 25
korsangere og Vrads Spillemandslaug med seks musikere. • Der er et
pilefletterlaug med omkring 30 lokale og udenbys medlemmer
• Der er en raku-gruppe – med omkring 10 mere eller mindre aktive
keramikere
• Der er en lokal klub af de danske ølentusiaster – nu med ni lokale
og ret aktive medlemmer
• Der er en bordtennisklub fra 1964 med cirka 15 medlemmer
• Der er en to år gammel fodboldklub med løbende tilmelding
• Der er en lokalafdeling af vandreglade vradsere - Fodslaw Vrads
• Der er en aktivitetsklub for ældre – drevet af Sundhedsafdelingen i
kommunen.
• Der er en skurvogn for de unge
• Og der er mindst 15 arbejdspladser!
2. Fra tidligere visionsmøder i Vrads
Et debatmøde under Åben Landsby-arrangementet
”Vrads Open” den 20. oktober 2000 førte til:
Et visionsmøde den 16. januar 2001 – med
følgende resultater:
• De unge savnede et sted for sig selv. Sammen med
tre voksne fandt de frem til at målet var en skurvogn, samlede
penge ind ved loppemarked og kommunal støtte – og kunne afsløre
skurvognen ved Vrads Open 2001. Skurvognen står på Ingrid Rasmussens
mark et godt stykke uden for Vrads og lever sit eget ubemærkede liv…
• En lokal ”byttering” kom på tale, og et
nedsat udvalg inviterede til et møde i marts 2001 i forsamlingshuset,
og lavede så på den baggrund et oplæg som kom rundt med Vradsavisen i
juni. Resultatet heraf hænger stadig på et opslag i butikken – men
trænger nok til en revision.
• Et kontinerligt debatforum. Lysten til at
udveksle tanker og visioner var så stor, at et udvalg til at
organisere noget fortløbende blev nedsat.
Det blev til ”Det Lange Bord” i Vrads Gamle
Smedje, og ved første ”langbordsmøde” 1. maj 2002 var Barbara Diklev
fra bestyrelsen af Landsforeningen af Landsbysamfund
(LAL) inviteret med som inspirator
(hun var også med ved det første debatmøde). På dette langbordsmøde
kom følgende ideer på bordet:
• Filosofisk debat – regelmæssigt forum
omkring Det Lange Bord (sker første gang 3. september 2003 med Viggo
Tyrrestrup)
• Cykeludlejning: indsamling af gamle cykler
(evt. Reno-Syd klunsercykler) og fælles reparationsdage i Smedjen (nu
cykel-forårsklargøringsdag igen 3. maj). Arbejdet kunne blive til en
”cykelstald” til udlejning fra butikken til turister og gæster i
Vrads.
• Sommersjov for børn: Aktiviteter for børn –
evt. med invitation til flygtningeforældre- og børn – og andre børn i
kommunen. En forældregruppe gik sammen om at lave nogle aktiviteter
for børnene i Vrads for snart tre år siden. Behovet er ikke blevet
mindre.
• Fotoaften: Gamle billeder fra Vrads (skemasat
5. november 2003) – efter lignende arrangement under Vrads Open 2001)
• Seniorboliger: blev til et selvstændigt
langbordsmøde i juni 2002 – og herefter til arbejdsgruppen omkring
Skomagergården.
• Projekt Ældres Indkøb: PÆDAL er en
forkortelse af ”Projekt ældres dagligvarehandel på landet” – og noget,
der godt kan blive til et problem for mange ældre. Kommunen er
forpligtet til at sikre friske dagligvarer, hvis ikke ældre
hjemmeboende selv kan klare indkøbene. Men vi kunne også i Vrads selv
tage nogle initiativer, evt. med frivillig bistand.
• Byttering: Interesse for at udbygge det
første initiativ til at styrke den lokale handel og service. Barbara
Diklev refererede til et projekt i Manchester med stor social
virkning. Grundideen i en byttering er, at alle har talenter (og i
nogle tilfælde er det vigtigt i forhold til skattevæsenet, at man i
denne sammenhæng bruger sine ”talenter”, ikke sin uddannelse!).
Normen: 1 times arbejdskraft for 1 times arbejdskraft.
Lørdag 20. september er der workshop om bæredygtig lokaløkonomi
med ekstern konsulent i Vrads Gamle Smejde. I oplægget hedder det:
”Bæredygtig lokaløkonomi er et relativt uudforsket felt, der handler
om at finde nye former for samspil mellem den private og den
samfundsmæssige økonomi. En vej til en bæredygtig lokaløkonomi er at
skabe et dynamisk samspil mellem de behov, kompetencer og ressourcer
der er til stede i lokalsamfundet.”
• Vradsbil – og bus: Der er ingen offentlig
transport til Vrads – hvilket er et problem for en del ældre, unge og
billøse borgere. På visionsmødet blev der talt om at etablere en
delebils- eller samkørselsordning. Der blev også talt om at prøve at
få fx rutebil nr. 312 (Ejstrupholm – Silkeborg) til at køre omkring
Vrads.
Det Lange Bord har desuden haft besøg af Hildur og
Ross Jackson i forbindelse med deres bog ”Ecovillage Living”, som blev
lanceret ved FNs miljøtopmøde i Johannesburg i august 2002. En
debataften om bæredygtig levevis – globalt og lokalt.
Der har også været arrangementer omkring bordet i
forbindelse med udstillingerne i Vrads Købmandshandels Galleri
af Nurith Lumer-Klabbers og Gudrun von Benzon. Det er blevet sådan, at
møderne omkring Det Lange Bord har et fast tema.
5. juni 2002 handlede det som sagt om
seniorboliger – og resultatet vil Marie herefter fortælle om. 8.
januar 2003 var der debatmøde om et værested for børn i Vrads Gamle
Smedje – som Mille fortæller om bagefter.
3. Hvad mangler der i Vrads?
Projektide om Skomagergården (Marie Raes)
Gruppens medlemmer: Marie Raes, Viggo &
Lisbeth Tyrrestrup, Leivur á’Trødni, Agner Thulesen, Else-Marie Sejer,
Lise & Geoff Poulton.
Forhistorie: De ældre skal gerne kunne blive i Vrads, hvis de gerne
vil. Det er godt for byen, at alle generationer er repræsenteret i
lokalsamfundet.
Konkret projektplan: fire-fem seniorboliger
(ca. 100 m2) og evt. en familiebolig (ca. 150 m2). Boligerne skal være
velindrettede, enkle og overskuelige. Den bopælspligtige landmand vil
bo i det eksisterende stuehus. Gruppen vil gerne bevare gårdmiljøet
med de eksisterende bygninger, med nogen restaurering. Det synes mest
oplagt, at drive projektet som en andelsboligforening.
Planen omfatter en dagforanstaltning i én af Skomagergårdens
bygninger (Leivur á’Trødni). Dagforanstaltningen vil være et tilbud i
tidsrummet cirka 8.00 – 16.00 for omkring fem børn (alder cirka 9-14
år), hvilket vil udløse cirka to stillinger. Der vil være tale om
børn, der normalt er i specialklasse, på grund af
indlæringsvanskeligheder og boglige svagheder. De vil komme til at
indgå i driften af gården, være med til at passe jorden, evt. med
grønsager, og et mindre dyrehold, og herigennem få en masse
succesoplevelser. Man kan også kalde det en naturværkstedsskole, og
denne anvendelse vil medføre, at ejendommen får karakter af gammeldags
bondegård. Dagforanstaltningen vil endvidere være et godt supplement
til livet i landsbyen.
Endelig påtænkes det at lave stier rundt om Skomagergårdens
jorde – til gavn for naturelskere og hundeejere. Ligesom et væsentligt
element for projektet som helhed er at materialevalg og drift af
ejendommen skal baseres på et bæredygtigt grundlag. Dette
medfører bl.a., at der vil blive brugt naturmaterialer og lokale
materialer. Det pointeres kraftigt, at byggeriet ikke vil få karakter
af ”jordhuler”. Æstetikken og sammenhængen med omgivelserne vil
blive vægtet højt.
Kommentarer til projektideen:
Palle Kousgaard, Vorret: synes, projektet er en god ide, idet
det vil være med til at skabe dynamik. Han synes endvidere, at det er
væsentligt, at gårdspladsen bevares.
Kim Rasmussen (nabo): fremfører, at markvejen er en privat
fællesvej, hvor han ikke vil acceptere offentlig tilkørselsmulighed.
Desuden stemmer han imod projektforslaget, fordi de planlagte huse
kommer til at tage en del af familiens udsigt mod sydvest.
Torben Steenberg: Mener, at en dagforanstaltning vil passe godt
ind i Vrads. Spørger, om projektets beliggenhed nær kirken kan give
problemer.
Ukendt: Belægningen ved ældreboliger er vigtig, og det ville
være en god ide, hvis man kan parkere nær egen bolig.
Projektide om værested for børn i Smedjen (Mille Aagesen)
Rundspørge om behov: Der er
kommet tilbagemelding om interesse for et værested fra forældrene til
25 børn. 15 af disse børn er i skolealderen, resten er mindre, men vil
efterhånden slutte sig til. Der er nu 66 børn op til 17 år i Vrads.
Konkret projektide: En kombination af SFO (fast pasning kl.
12-17) og dagklub (børnene kan komme og gå, som det passer).
Der satses på i hvert fald én fuldtidsstilling samt forældreopbakning
(forældre og også gerne andre voksne bidrager med aktiviteter). Der
skal være en slags vikarordning ved ferie og sygdom. Projektet har
behov for finansiering bl.a. fra Them Kommune. Værestedet kunne
eventuelt indgå i et samarbejde med den planlagte dagforanstaltning
ved Skomagergården.
Forslag fra Vrads Vandværk
(Marie Raes, formand for VV I/S)
Vandværkets bestyrelse foreslår, at en
lokalplan sikrer beskyttelse af grundvandet ved vandværket – og
at der skal være mulighed for at udvide opsamlingen af rent grundvand
mod syd. Det betyder, at der skal lægges restriktioner på anvendelsen
af områderne omkring vandværket – at landbrugsjorden ved
Skomagergården ikke må sprøjtes. Det vil i bund og grund sige, at vi
foreslår et krav om, at jorden dyrkes økologisk.
Projektide om Agenda 21 i Vrads
(Agner Thulesen)
Danske kommuner er siden FNs
miljøtopmøde i Rio de Janeiro i 1992 forpligtede til at arbejde hen
imod bedre hensyn til miljøet. Agenda 21 er en dagsorden for
bæredygtighed, som bør indarbejdes i lokalplanen som en
hensigtserklæring.
Lokalt her i Vrads kunne vi f.eks. tage fat på følgende punkter:
• Affaldssortering- og behandling, individuelt (fx
større grad af hjemmekompostering) og i fællesskab
• Studiegruppe / arbejdsgruppe – fx som lokalafdeling af foreningen
Grønne Familier
• Fælles køb af vaskepulver, der ikke skader byens rodzoneanlæg (som
fx fosfor)
• Fælles transport – mindre intern motorkørsel
• Fælles materiel-bank
• Brug af mere miljøvenlige byggematerialer ved såvel nybyggeri som
restaurering
• Brug af biobrændsel
• Fælles maskine til at save og kløve brænde (Peter Sørensen: aktuelt
godt tilbud)
Kommentar til dette punkt:
Peter Sørensen: Afskaf afgiften på eget opsamlet
regnvand – for at tilskynde flere til at spare på grundvandet!
4. Diskussion om forslag og ideer til den
kommende lokalplans indhold
(Hanne Lyhne)
Kommunen har valgt at starte arbejdet med en lokalplan for Vrads med
en forudgående høring, fordi det er en landsby med en stærk identitet
og et stort aktivitetsniveau. Hanne Lyhne forklarer en lokalplans
tilblivelse – den fysiske plan – og nævner som eksempel, at en plads
til affaldsopsamling kan indarbejdes i en lokalplan. Man kan også
vælge at dele byen op i forskellige anvendelsesområder. Det vil sige
rene boligområder, blandet bolig, erhverv & offentlige formål osv. Det
nævnes endvidere, at man i den kommunale administration er meget åbne
for ideen om en lokal fokusgruppe at samarbejde med – og mødes med fx
to gange under udarbejdelsen af planen.
Hanne Lyhne supplerer det tidlige afholdte oplæg om Agenda 21 med, at
Agenda 21 også har en del at gøre med sociale og kulturelle forhold. I
en kommende lokalplan kan der i tråd med Agenda 21 indarbejdes
elementer om landsbyens udvikling og trivsel, så der kommer en
helhedsplan ud af det. Kommunen har vel at mærke ingen indflydelse på
borgernes egen handleplan.
Landindspektør Gry Hansen viser forskellige kort
over de fredede områder omkring Vrads, kirkebyggelinjen,
skovbyggelinjen og særlige geologiske interesser, som lægger særlige
begrænsninger for byens udvikling. Kortene kan ses på amtes hjemmeside
www.aaa.dk
Spørgsmål: Hvilken type landsby skal Vrads blive?
ERHVERV
Søren Rasmussen: Blandet bolig & erhverv –
liberale erhverv – lettere handel.
Leivur á’Trødni: Mindre grad af erhverv, mindre butikker &
værksteder. Ikke tung trafik – nu mange lastbiler til Hewikut og megen
gennemgående trafik.
Lise Laursen: Meget tung trafik generer. Der skal ikke være så
meget erhverv, at der bliver meget tung trafik.
Agner Thulesen: Forslag om at forhindre tung trafik på Ansøvej.
Søren Rasmussen: Udbygning af erhvervslivet i byen må ske i
forhold til den eksisterende infrastruktur.
Torben Steenberg: Vi må ikke være for restriktive. Hewikut
ligger her nu engang, der kommer lastbiler til Peters byggemarked, og
Peder skal med god samvittighed komme hjem med sin lastbil. Men vi vil
ikke have den tunge gennemgåendetrafik. Kun ærindekørsel!
René Kilian: Forslag om at gøre plads til, at flere småerhverv
kan arbejde sammen ét sted i en slags erhvervskollektiv – som ved
Vrads Gamle Smedje.
OPSAMLING: Virksomheder må ikke blive for store og kræve for
megen tung trafik (ikke røg, støj og møg). Det skal være
arbejdspladser, der skaber liv og godt miljø i landsbyen.
BUTIKKER
Søren Rasmussen: Forslag om at
lave en plan for at indarbejde et godt bytorv i lokalplan. Vil
personligt gerne have mulighed for eventuelt at lave en lille butik
hjemme i garagen.
Leivur á’Trødni: I øjeblikket er Lykkes Antik til salg. Fx dér
er der mulighed for endnu en butik eller en restaurant i bymidten. Der
er også mulighed for gårdsalg af fx grønsager og pileflet.
Vibe Erstad: Vil godt have lov til eventuelt at leje sin
overetage ud til liberalt erhverv.
Lisbeth Ejlertsen: Lokalplanen må ikke kunne kvæle gode ideer.
OPSAMLING: Det vil være godt med mindre butikker, som passer
ind i landsbymiljøet.
TURISME
Der er ideer om flere steder med Bed
& Breakfast og en cykelstald (udlejning fra butikken).
PRIVATE RETTIGHEDER /
FRIHEDSGRADER
Højde, drøjde, udseende, restriktioner,
balance…
Søren Rasmussen: Der skal være stor frihed til udseende og valg
af materialer, naturfarver OK, men rod skal kunne styres.
Lisbeth Ejlertsen: Der skal ikke være
restriktive regler for farver og skurvogne.
Ukendt: Der skal være en vis kontrol.
5. Beskrivelse af den videre proces
Ideer, forslag, planer og lignende til lokalplanen kan modtages af
kommunen indtil 2. april 2003.
Der nedsættes en fokusgruppe. På grund af den store interesse vil Them
Kommune senest 2. april modtage navnene på disse personer. I
forbindelse med udarbejdelsen af et lokalplanforslag vil parterne
mødes en eller to gange mere.
Der blev samtidig givet udtryk for stor generel interesse i at få et
udkast til det kommende forslag til lokalplan gennemgået ved et nyt
borgermøde. Især vil man godt vide, hvilke muligheder og begrænsninger
udkastet vil medføre. Dette ønskes inden offentlighedsfasen. På grund
af den store interesse lovede Hanne Lyhne, at Them Kommune gerne vil
deltage i et sådant møde.
Processen
1. Borgermøde i Vrads den 18. marts 2003.
2. Indkaldelse af forslag frem til den. 2. april
2003.
3. Udarbejdelse af Forslag til Lokalplan.
a. Them Kommune udarbejder
forslag til lokalplan. Der tages kontakt til fokusgruppen ca. 1-2
gange.
b. Lokalplansforslaget fremlægges
i Vrads.
c. Lokalplansforslaget vedtages
af byrådet.
4. Lokalplansforslaget fremlægges i offentlig høring
i otte uger.
5. Lokalplansforslaget behandles i henhold til
indsigelser og lignende og vedtages så endeligt.
6. Der kan gives tilladelse til projekter og
lignende, der er reguleret af lokalplanen.
Den 20. marts 2003
Gry Bruhn Hansen og Susan Klaus
|
