
David,
Juliane, Sarah, Anna-Sofie og Samuel skærer
træ i værkstedet i "Det
Grønne Hus" under "Vrads Open 2000". Foto: Lydia
Sørensen 60 børn fra 0 til 17 år inden
for Vrads byskiltene - det viste en tælling i sommeren 2002. Det er
godt en tredjedel af alle byens borgere. Siden da er der kommet
flere til! I mange år har der været arbejdet med at skabe fælles
faciliteter for børnene, og indtil videre er det da blevet til et
musikhus, som især de større børn og unge har glæde af. |
Musikhuset Spilledåsen fulgte efter en skurvogn, som de unge teenagere
i Vrads selv havde etableret på en velvillig, lokal gårdejers jord. Et
værested for de mindre børn står endnu på ønskelisten, men Vrads Gamle
Smedje bliver ofte brugt.

Oliver og Arthur til påskeværksted i Smedjen 2006.
Bordtennis i
forsamlingshuset beskæftigede børn i mange år.Nu er det slut, da der
ikke kunne findes træner og bestyrelse til klubben. Måske opstår den
igen en dag. Flere børn spiller fodbold på Snabegaard, andre rider
på heste, dyrker rollespil mm..
Forældre yder ofte en frivillig indsats for byens børn. Blandt andet
har de på den måde malet malerier,
bygget lerovn, lavet keramik og shampoo,
arbejdet med sav, høvl og hammer på tømrerværksted og spillet teater.
|