hjemmesiden for Vrads
-
en landsby i det grønne

 

VRADS KØBMANDSHANDEL

 

Brugerundersøgelse

Hvordan bliver Vrads Købmandshandel bedre?

  Købmændene i Vrads spurgte i foråret 2003 via et spørgsskema i VradsAvisen alle byens borgere om holdninger til byens butik. Herunder kommer svarene.

Længere nede findes spørgsmålene for sig selv, og du er meget velkommen til at give din mening til udtryk ved at svare på dem - eller blive inspirerede af dem - og så sende dine kommentarer til butikken på landsbykontoret@vrads.dk.

 

 
 

Svar til butikkens brugerundersøgelse

 

Hvad synes du generelt om butikken?

1)     Den er og bliver unik. Hver gang jeg kommer her, bliver jeg lyksalig over, at det ikke er en ”døgner” vi har.

2)     Den er helt uundværlig!! Uden den var Vrads ik’ Vrads..

3)     Den er god.

4)     Uundværlig. Dejlig at komme i.

5)     Rar at komme ind i. Det er et godt samlingspunkt for byen.

6)     Hyggelig.

7)     Det er hyggeligt at komme dér. Butikken er byens ”nerve”.

8)     Hyggelig.

9)     Hvad ville Vrads være uden? Den er kostbar, hyggelig – skal bibeholde den lidt ”gammeldags”.

10)   Den er byens knudepunkt.

 

Hvor tit kommer du i butikken – sådan cirka?

1)     To gange om ugen.

2)      Hver 3. dag ca. eller 2 gange om ugen ca.!!

3)      Èn gang om ugen.

4)      Ca. mellem 2-5 gange pr. måned.

5)      I gennemsnit hver anden uge. Min kone ca. hver uge.

6)      1-2 gange om ugen.

7)      Èn gang ugentligt.

8)      Èn gang i ugen.

9)      Èn gang om ugen, måske to.

10)    Op til fem gange om ugen.

 

Hvor stor en ca. del af dine indkøb lægger du i butikken i procent eller andet mål? Hvad køber du især?

1)    Mælk, ost, gryn, nescafé o.a.

2)    80 %. Jeg køber især spisevarer, mest slik.

3)    Ikke så meget. Grønsager, slik og cigaretter.

4)    Ca. 400 kr. pr. måned. Især grønsager, indkøbsforening og like mælk med mer.

5)    Kun måske 1 %. Mest is, chokolade eller mælk for en gangs skyld. Desuden  grønsager.

6)    Øl, bacon, grønsager, slik, Hanegal, gaveting, børster, snaps – fx

7)     5 %.

8)     1 %. Friske grønsager, slik, gaveartikler, drikkevarer.

9)     Mælk, smør, slik, gaver, lidt ost, brød, kage – og is!

10)  Jeg køber meget i butikken – og gerne alt jeg har brug for, hvis det ellers findes her. Det er rigtigt dejligt med friske grønsager.

 

Er der noget, du synes vi mangler i butikken – kolonial, mejerivarer, drikkevarer, frostvarer, konserves, grønsager, kødvarer, slikkerier, rengørings- og hygiejnemidler, gaveartikler, andet? I så fald: hvilke?

1)     I er blevet rigtigt gode til at skifte lidt ud i sortimenterne, så det er mere spændende.

2)     Drikkevarer uden brus i.

3)     Nej.

4)     5 kg. poser med speltmel, sigtet speltmel, Aurion rugmel og hvedemel.

5)     Nej.

6)     

7)    Det er dejligt med de friske grønsager fra Sepstrup! Gerne flere vegetar-færdigretter, fx dem Grethe indkøber + gerne spinatgratin og flere af Nutanas produkter. Gerne frisk brød fra Aurion.

8)    Perler til smykker o. lign.

9)    Lidt flere forskellige slags øko-ost, Aurion-brød, gede-ost, økologisk færdigmad (dybfrost)

10)  Godt brød, frugt, færdigretter (frost/konserves), gode ikke-alkoholiske drikke. For min skyld måtte det hele gerne være økologisk! Så pyt med, at det kommer til at koste lidt mere. Jeg sparer både tid og penge på ikke at skulle ud af byen og købe ind, og får samtidig en god oplevelse ved at komme i butikken.

 

Er der særlige leverandører, du er interesseret i? Hvilke? Hvorfor?  

1)       

2)      

3)    Næh….

4)    Det er dejligt, at I forhandler Blindes Børster, Unicef-kort og tilsvarende. Gerne flere af disse specialprodukter!

5)    Urtekram, Bodyshop eller lignende leverandører, som tager hensyn til miljø og sociale aspekter.

6)      

7)     Sepstrup, som nu leverer + Aurion brød, evt. via forhåndsbestilling.

8)     Lokale leverandører.

9)      

10)  * Aurion brød – fordi det er godt (biodynamisk) og holder sig længe i køleskab. Det ville være dejligt med bare nogle stykker af de mest populære slags, så som speltbrød og havrebrød.
* Thise Mejeri. Det ville være så dejligt med gode mælkevarer – og at kunne sige ”farvel Arla!”
* Måske ”Årstiderne” ved Barritskov, der udbringer fx frugt.
* Meget gerne lokale leverandører, men generelt leverandører som satser på kvalitet.

 

Kunne du eventuelt være interesseret i udbringning af varer? Hvorfor? / Hvorfor ikke?

1)    Ja, måske, når jeg ikke selv kan gå herhen mere.

2)    Nej, bestemt ikke. Hvis der kom udbringning af varer, ville der jo ikke være noget fællesskab, og netop fællesskabet gør butikken så god!

3)    Nej, ikke  nu. Men om 20 år!

4)    Nej, vil hellere selv op og købe ind og sige hej.

5)    Nej, ikke nu. Vi glæder os over at komme og besøge butikken. Kun i tilfælde af sygdom kunne det være interessant.

6)    Nej.

7)    

8)    Nej, vi bor tæt ved, og det er en oplevelse i sig selv at være i butikken.

9)    

10) Det er ikke noget, jeg har brug for.

 

Sætter du dig sommetider ved café-bordet? Hvorfor? / Hvorfor ikke?

1)    Ja, så ofte som det findes belejligt.

2)    Ja, ofte, og det er meget hyggeligt.

3)    Ja. For at snakke.

4)    Kun få gange – og da for at få hyggesnak og kaffe og lade ungerne snuse rundt og evt. snolde.

5)    Ja, fx når forældre eller søskende kommer på besøg og vi går en tur. Butikken er et dejligt stoppested for en pause.

6)    Ja, det er rart at slå en sludder af med nogen og læse dagens avis.

7)    Til tider.

8)    Nej – det gider børnene ikke vente på.

9)    Ja, hyggesnak, læse noget, kunne forestille mig en udbygning med større café-areal.

10)  Uha jo, det er da så hyggeligt.

 

Bruger du biblioteket på 1. sal? Hvis nej – hvorfor ikke – og kunne du tænke dig at bruge det, hvis…?

1)    Ikke ret meget, bøgerne er lidt ”tunge”.

2)    Nej, men hvis der kom nogle hestebøger, ville jeg nok.

3)    Nej + nej.

4)    Nej, det bliver for indviklet at låne både dér og i Silkeborg. Dvs. Vrads Bibliotek er for lille, det er nødvendigt også at bruge Silkeborgs.

5)    Nej, men jeg vil gerne bruge det, fx Tænk & Test og Midtjyllands Avis.

6)    Nej.

7)    Nej – har ej tid til at læse.

8)    Nej, jeg får ikke læst så meget selv, men hvis der var bøger for børn, ville familien bruge biblioteket.

9)    Nej.

10)  Nej – jeg tror, det er for småt, trods alt. Måske kunne pladsen bruges til noget bedre.

 

Gør du brug af aviser, bøger, blade og læseafdelingen på 1. sal? Hvis nej – hvorfor ikke? Ville du bruge det, hvis…?

1)    Nej, det er ikke rigtigt faldet mig ind, men ideen er hyggelig og god.

2)    Ja, men ik’ så meget.

3)    Nej. Manglende tid + har selv læsestof nok.

4)    Kun lidt.

5)    – se ovenfor.

6)    Nogle enkelte gange, men fordi det er på førstesal, glemmer jeg at gå derop.

7)    

8)    Jeg var ikke klar over, at butikken også rummede den mulighed – jeg ville måske bruge den, hvis børnene kunne kigge i børnebøger imens.

9)    Jeg var ikke opmærksom på det til nu, kan være i fremtiden, øko-fagblade er godt (fx ”Biodynamisk Jordbrug”)

10) Ja, med Midtjyllands Avis kan jeg lige følge med i det mest lokale. Havde jeg mere tid, ville jeg også benytte mig af de forskellige magasiner og fagblade i større udstrækning.

 

Hvad synes du om landsbykontoret (herunder om Vradsavisen og byens nye hjemmeside på www.vrads.dk) – og hvordan kunne du eventuelt selv tænke dig at gøre brug af det?

1)   Det er fint arbejde, Susan!

2)   Jeg synes, at det er rigtigt dejligt, at Susan gider, og Vradsavisen er uundværlig. Hjemmesiden er også god.

3)    Det er fint at have landsbykontoret, og det er rigtigt godt at få Vradsavisen. Det er fint som det er pt.

4)    Dejligt, at der kan koordineres aktiviteter, og at der er et ansigt/en kontaktperson for andre udenbys.

5)    Et meget godt initiativ. Jeg er glad for avisen, og bruger hjemmesiden også med annoncer og som link til mit firma.

6)    Godt.

7)    Super ide at få samlet alle aktiviteter dér, så man kan få et overblik.

8)    Godt initiativ. Jeg vil bruge det som medie, hvis jeg får en god lokal ide.

9)    Jeg venter altid med spænding på Vradsavisen. Hjemmesiden vil sikkert forandre sig, er en start. Man skal gøre andre udefra opmærksomme på den.

10)  Jo mere lokale, jo mere interessante er nyhederne! Når hjemmesiden bliver videreudviklet og begynder at blive kendt og brugt, tror jeg, den kan blive et meget værdifuldt aktiv for byen.

 

Hvad synes du om galleriet – om udstillingerne, om husflidstingene?

1)    Fantastisk!

2)    Fint for turister, men jeg gider ikke selv kigge på det.

3)    Det er dejligt med let tilgængeligt kunst i byen og fint, at der er skiftende udstillinger. Når vi har gæster, viser vi med stolthed både butik og galler for dem.

4)    Dejligt! Gerne mere af det! Både udstillinger og husflid!

5)    Ikke så stor interesse, men det må godt blive der.

6)    Det giver liv i butikken.

7)    Dejligt!

8)    Godt initiativ. Spændende. Vi gør det til en lille udfluft at gå på ”galleri” med gæster.

9)    Det kunne være større – gerne et større galleri i Vrads med kunsthåndværk.

10)  Det er godt med sådan et kreativt forum, især med lokale kunstnere. Det er meget inspirerende at opleve, hvordan medborgere på egnen udtrykker deres kreative sider. Også et godt turistmål.

 

Hvordan har du det med åbningstiderne (vinter 13-17, for- og eftersommer 12-17, sommerferie 10-18)?

1)    Kunne der skaffes købmænd, kunne det være fint med længere åbent i sommerferieperioden. Men nej…

2)    Helt OK.

3)    OK.

4)    Fint.

5)    Fint. Om sommeren er det dejligt, at den er så længe åbent.

6)    Helt fint.

7)    OK.

8)    Fint. Luksus, at der er åbent i weekenderne.

9)    Eftersommer 11-17?

10)  Det er OK.

 

Har du andre kommentarer om eller til butikken?

1)    Jeg synes, at det er fantastisk, at det kan lade sig gøre at holde gang i butikken, men kender jo Viggos ord om humlebien.

2)     

3)    Man får en god behandling.

4)    Kan indkøbsforeningen (bagbutikken) evt. komme frem i forbutikken – altså øko-varer til lavpris? Men måske må I ikke sælge under vejl. Udsalgspris?

5)    Bare gå videre, som den kører – og lav noget nyt, når der er brug for det. Den er Vradsbyens hjerte!

6)    Den er fin, som den er.

7)    Tak fordi I gør arbejdet, så vi andre kan glæde os over, at butikken er her!

8)    Bedre sent end aldrig. Svarene er skrevet i januar!

9)    Jeg synes, at foldere var bedre placeret ved indgangsarealet før. Det er ikke så mange, der finder vej ovenpå, selvom jeg ved der er akut pladsmangel.
Der kunne måske være en kurv med trælegetøj til mødre, der kommer med deres børn til en kop kaffe. Jeg er meget glad for den indsats og aktivitet, der er i butikken, og siger 1000 tak til alle, som er med. Vrads må ikke være uden købmand – aldrig!

10)  Det kan ikke udtrykkes bedre end butikkens motto: Det skal (blive ved med at) være sjovt for alvor!

 

 
 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad mener du om butikken?
 

 
 

Vi, der står bag disken i Vrads Købmandshandel, vil gerne høre hvad I – vradserne og andre stamkunder – synes om butikken. Hvordan kan den eventuelt blive bedre for at imødekomme så mange behov og interesser som muligt?

Bortset fra princippet om, at ”det skal være sjovt for alvor”, og at vi først og fremmest er til for byens skyld, er butikken i konstant forandring. Det gælder købmandsgruppen selv, vareudbud og butikkens andre funktioner. På et nyligt visionsmøde fandt vi købmænd selv frem til forskellige ideer til forbedring. Foruden beslutningen om at lave denne brugerundersøgelse blev vi blandt enige om at: 

  • prøve nye varetyper og gøre udvalget mere varieret – om end stadig med fokus på kvalitet og så lokal produktion som muligt!

  • skabe bedre brugerforhold på førstesalen med magelige(re) stole til avis-, bog- og bladlæsning – og anskaffelse af kopimaskine, evt. kombineret med fax.

  • arbejde hen mod en eventuel større renovering af butikslokalet i lavsæsonen, hvor vi så bliver nødt til at lukke butikken måske i en uge.

Gennem den senere tid er der allerede kommet en del nye varer frem i butikken:

  • Økologiske grønsager leveres fra Sepstrup Vestergård med frisk forsyning hver lørdag.

  • Kødvarer fra den lille økologiske slagterivirksomhed Hanegal ved Voel.

  • Kvalitetsvine fra Vinmonopolet i Silkeborg.

  • Økologisk øl – guldmedaljevinderen fra Ørbæk Bryggeri

  • Diverse øvrige fødevarer til køleskab og frostdisk.

 Der ligger nogle begrænsninger i

  • butiksarealet

  • vores generelle princip om kvalitet frem for kvantitet og ”konkurrenceevne”

  • at alle vi købmænd arbejder frivilligt og må gøre arbejdet i vores fritid

Ellers er vi åbne for alle gode ideer og muligheder. Uden dog at love noget…

 

Du kan kopiere skemaet herunder over i for eksempel et word-dokument og så rette pladsen til, alt efter dit svar. Du må også gerne maile jeres kommentarer til landsbykontoret i butikken på adressen: vrads@adslhome.dk 

Mange hilsner fra alle vi købmænd m/k

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Spørgeskema

 

Hvad synes du generelt om butikken?

 

 

 

Hvor tit kommer du i butikken – sådan cirka?

 

 

Hvis du aldrig bruger butikken, er det selvfølgelig OK – men hvorfor ikke? Hvad kunne få dig til at bruge den?

 

 

Hvad køber du især?

 

 

Er der noget, du synes vi mangler i butikken – kolonial, mejerivarer, drikkevarer, frostvarer, konserves, grønsager, kødvarer, slikkerier, rengørings- og hygiejnemidler, gaveartikler, andet? I så fald: hvad?

 

 

 

 

Er der særlige leverandører, du er interesseret i, og som måske kunne levere til os? Hvilke? Hvorfor?

 

 

 

Kunne du eventuelt være interesseret i udbringning af varer? Hvorfor? / Hvorfor ikke?

 

 

 

Sætter du dig sommetider ved café-bordet? Hvorfor? / Hvorfor ikke?

 

 

Bruger du biblioteket på 1. sal? Hvis nej – hvorfor ikke – og kunne du tænke dig at bruge det, hvis…?

 

 

 Gør du brug af aviser, bøger, blade og læseafdelingen på 1. sal? Hvis nej – hvorfor ikke? Ville du bruge det, hvis…?

 

 

Hvad synes du om landsbykontoret (herunder Vradsavisen og byens nye hjemmeside på www.vrads.dk) – og hvordan kunne du eventuelt selv tænke dig at gøre brug af det?

 

 

 

Hvad synes du om galleriet – om udstillingerne, om husflidstingene?

 

 

 

Hvordan har du det med åbningstiderne (vinter: kl. 13-17, for- og eftersommer kl. 12-17, sommerferie kl. 10-18)?

 

 

 

Har du andre kommentarer om eller til butikken?

 

 

 

Tak for hjælpen!