|
Et betalingssystem for det nye årtusinde
Efter Christiania startede sin lokale valuta, har det vist sig, at vi
er ét af mange lokalsamfund, der har lavet sin egen komplementære
valuta.
Af Ditlev Nissen,
Utopiske Horisonter
I
december 1997 startede Christiania et nyt og spændende eksperiment. Vi
lavede vores egen lokale valuta med navnet LØN. Den kan benyttes ved
enhver handel i alle fristadens butikker. Når du handler i Fristaden
er det frivilligt, om du vil modtage LØN i byttepenge.
1
LØN har en værdi af 50 kroner. LØN'en sættes i omløb af Christianias
Fælleskasse. En garantifond sikrer, at der til enhver tid er dækning
for de LØN, der er i omløb. Siden 1997 er LØN’en udkommet i fem
forskellige udgaver. Mønterne slås i kobber og messing, men der slås
også en samlermønt i sølv.
Christiania har fået et
pengetræ
Idéen er at udvikle den lokale økonomi, skabe nye lokale virksomheder
og fremme en bæredygtig udvikling. LØN’en har vist sig at være en
gave, der har beriget Christianias økonomi. Fra 1997 til 2002 er der
sat godt 11.000 LØN i omløb. Da der er fuld dækning for alle LØN, får
vi det dobbelte antal penge. Borgerne har nøjagtig lige så mange penge
som før, bortset fra at nogen af dem er i LØN og derfor kun kan bruges
i Christiania. Det samme antal penge, som borgerne har i LØN, findes i
garantifonden (guldreserven), som garanterer LØN’ens værdi 100
procent. Da det er en del af aftalen, at vi bruger LØN’en i
dagligdagen, vil der altid være et vist beløb i garantifonden. En del
af garantifondens midler, som består af danske kroner, kan derfor
investeres i aktiviteter, der har et bæredygtigt sigte. Hidtil er der
afsat 1.000 LØN til at investere i lokale virksomheder.
Da mange af Christianias gæster tager LØN med hjem som en souvenir, er
der skabt et overskud på 2.700 LØN. Overskud uddeles af økonomimødet
en gang om året. 90 procent af overskuddet går til økologiske, sociale
og kulturelle initiativer. De sidste 10 procent går i en
uddannelsesfond, der kan søges af christianitter der ønsker at lære
ting, som kan være til gavn for fællesskabet.
Hvordan det lader sig gøre
På
Christiania har der altid været en anden holdning til penge. Her er
penge ikke et mål i sig selv, men et middel - et værktøj til at hjælpe
vores ønsker på vej. Lykken er hverken gods eller guld
er virkelighed for mange christianitter.
Forudsætningen for at et lokalsamfund kan lave sin egen komplementære
valuta er, at alle har tillid til byttemidlet, om det så er
strandskaller, timer, Credito (se nedenfor) eller LØN. I Christiania
har alle tillid til LØN’ens værdi, hvilket gør at man kan bruge den
uden at sætte hus og hjem på spil.
En anden afgørende forudsætning er, at man handler med hinanden; at
man udveksler varer og tjenesteydelser med hinanden, at man køber ind
i de lokale butikker og benytter de lokale håndværkere. Køber vi ind i
Netto og Brugsen og benytter håndværkere udefra, sendes energien
gennem, i stedet for rundt i Christiania. Når pengene sendes gennem
lokalsamfundet, skæres det langsomt i stykker. Når pengene
sendes rundt genererer de lokale velstand og social kapital.
Med LØN’en har Christiania bevæget sig ind på en ny vej. Vi er blevet
mere bevidste om det sociale eksperiments økonomiske dimensioner. Men
LØN’en skal bruges meget mere, hvis den skal sætte midler fri til
bæredygtige udviklingsprojekter. Butikkerne, håndværkerne og
forbrugerne, det vil sige christianitterne, skal ændre adfærd, før
pengene begynder at generere lokal velstand. Denne kollektive
adfærdsændring er en at de store udfordringer, som økonomi- og
virksomhedsmødet bør arbejde med i de kommende år.
Stærk komplementær valuta
Damanhur, der er et fællesskab af omkring 850 mennesker på tværs af
regioner i Torino-dalen i Norditalien, har i snart 30 år haft en
komplementær valuta, kaldet Credito. Credito er den eneste gangbare
mønt, når der handles og udveksles tjenesteydelser inden for
fællesskabet. Den økonomiske aktivitet er omtrent tre gange så høj,
som hvis de ikke havde haft noget selvstændigt pengesystem. Credito
beskattes på lige fod med den italienske lire (nu euro), og
nationalbanken holder et vågent øje med udviklingen.
Bernard Lietaer, forfatter til bøgerne Fremtidens Penge og
The Mystery of Money, vurderer at Damanhur er det bedste eksempel
på et økosamfund med en bæredygtig lokaløkonomi. Efter næsten 30 års
erfaring omtaler Damanhur deres valuta som et
betalingssystem for det ny årtusinde.
Checks og plastikkort i Findhorn
I
maj 2002 startede det økologiske landsbysamfund Findhorn i Skotland
deres eget EKO Currency System, hvor de udstedte 100.000 £ i sedler på
£E1, £E5 og £E20. Inden for en årrække udvides systemet med checks og
plastikkort. Findhorn forventer, at EKO vil være et simpelt og
skabende pengesystem, der vil udvikle den lokale velfærd, fremme
udviklingen af et lokalt bæredygtigt erhvervsliv og hjælpe til at få
dybde i den økonomiske fællesskabsfølelse og udbygge de sociale
relationer.
Nej til US $
Den
lokale valuta Ithaca Hours i staten New York startede som en reaktion
på Golfkrigen i 1991. Nogle mennesker opdagede, at de federale US
dollars, som blev tjent i byen, blev trukket ud af lokalsamfundet
efter at have passeret nogle få hænder. Herefter endte de i den
nærmeste metropol, for til sidst at blive brugt til indkøb af
regnskovstræ, krigsudstyr m.m..
I
dag handles der for 60.000 $ om måneden i Ithaca Hours. Valutaen er
designet til at opmuntre folk til at bruge deres penge lokalt. Mellem
1.500 og 2.000 mennesker deltager i den lokale valuta.
Officiel politik i Japan
I
’90erne ramte den japanske økonomi ”muren”. Siden da har krisen
kradset godt og grundigt. Blandt andet begår 30.000 japanere hvert år
selvmord på grund af økonomiske problemer. Da de traditionelle
økonomiske kriseløsninger ikke slog til, begyndte man fra regeringens
side at systematisere erfaringerne med komplementære valutaer, med
henblik på at genoplive de japanske lokalsamfund.
Regionale valutaer i Tyskland
Da
mange eksperter forventer, at tysk økonomi vil være en af de næste
økonomier, der ”rammer muren”, arbejdes der på at etablere
regionale valutaer flere steder i Tyskland. Regionale valutaer er
komplementære til de nationale valutaer, en ny sti der kan bidrage til
at balancere globaliseringen. En region ses som et område, der har en
høj grad af selvforsyning inden for blandt andet fødevarer og byggeri.
Konference om komplementære valutaer
I
juli måned i år mødtes 85 mennesker fra 21 lande i økosamfundet
Lebensgarten i Tyskland. I otte dage udvekslede vi erfaringer omkring
lokale valutaer og rentefri økonomi. Et utal af erfaringer viser, at
lokale valutaer skaber arbejde, styrker lokalsamfundenes udvikling, er
med til at fremme en bæredygtig, lokal produktion og skabe større
social retfærdighed i lokalsamfundet.
For at sikre, at de nye komplementære valutaer bliver et velfungerende
lokalt byttemiddel/betalingssystem, anbefalede Margrit Kennedy, der
arbejder med etablering af regionale valutaer i Tyskland, at regionale
valutaer etableres ud fra følgende principper:
Principper for et Nyt Regionalt Betalingssystem:
-
Professionel implementering
-
Non-profit organisering
-
Gennemsigtighed for alle brugere
-
Demokratisk kontrol
-
Finansiering af bæredygtige systemer
-
”Alle vinder”
Et værktøj i minimalstatens værktøjskasse
Med
den komplementære valuta må Christiania betragtes som en vigtig
forskningsenhed i Samfundets Udviklingsafdeling. Hvis
regeringen tager sine ord om bæredygtighed og minimalstat alvorligt,
vil det være ulogisk at normalisere Christiania.
Da regeringen, lige som de fleste christianitter, ønsker at
Christiania skal være en bæredygtig bydel, kan regeringen med
rimelighed forvente, at Christiania i de kommende år arbejder mere
professionelt med den lokale valuta, med henblik på at 1) udvikle en
økonomi der hviler i sig selv og 2) udvikle erfaringer som
andre lokalsamfund kan lære af, så komplementære valutaer kan blive et
værktøj i udviklingen af minimalstatens lokalsamfund.
Links:
På
www.christiania.org/valuta findes links til komplementære valutaer
verden over.
Utopiske Horisonter:
www.christiania.org/utopia
Artiklen er skrevet
til avisen X-stra Nummer af Christianias Ugespejl, august 2003.
******************************************************************
Ditlev Nissen
Fremtidspædagog & Udviklingskonsulent
Utopiske Horisonter
Christiania
DK 1407 København K
Tlf: (0045) 3254 6536
email:
utopia@christiania.org
http://www.christiania.org/utopia
******************************************************************
Særtog til frihed - Folkeoptog for retten til forskellighed
København, lørdag 30. august 2003
Information:
http://www.christiania.org/folkeoptog/tog.php
****************************************************************** |
