hjemmesiden for Vrads
-
en landsby i det grønne

 

ERHVERV & VIRKE


Bæredygtigt byggeri? Her sættes gips op på  hørisoleringen i loftet i Vrads Gamle Smedje 1999. Foto: Mille Aagesen.

ERHVERV I VRADS

Vrads er kendt for sin grønne profil, også på erhvervsområdet. Her findes et økologisk byggemarked. Her er håndværkere, der bygger i træ, halm og ler, "sætter" finske masseovne, laver biologisk vandrensning i det åbne land, foruden almindeligt VVS-arbejde. Byens største virksomhed laver kvartsgulve i sin helt egen forståelse af bæredygtighed.
Der er også hjælp at hente til havearbejdet.

Her findes terapeuter med tilbud om flere forskellige terapiformer.

Mange er gode til at lave mad, og et par stykker lever faktisk af det.
 

Har man brug for hjælp til at lave en tekst, en hjemmeside, en brochure, et fotoportræt eller lignende, er der også folk til det.

Nogle få holder byens gamle hovederhverv: landbruget i hævd - økologisk eller konventionelt. Her er både køer, heste, svin og får, foruden kornavl - og naturligvis høns i haverne.

Og så er der så mange vradsere, som gør sig i henholdsvis musik/teater samt i kunst, at disse to grupperinger har fået hver deres egen side.

Se hele rækken af den mere eller mindre erhvervsbetonede virksomhed i Vrads i menuen her til venstre. Opløftende, ikke sandt!


Ryttergårdens køer græsser på Vrads Sande sommeren 2005. Foto: Susan Klaus.