|
Forsamlingshuset er
kendt for sin dejlige, lukkede have, hvor der er fin udsigt til Vrads'
lille kirke som nærmeste nabo. Haven er afgrænset af et flot stendige
til to sider, til den tredje side ligger selve forsamlingshuset og
Spilledåsen, og ud mod Torupvej ligger et mindre udhus (hvor
drikkevarer og lignende midlertidigt kan opbevares). |
|
 |
Endvidere rummer
haven en smuk, tæt og halvåben træpavillon. Ved siden af
pavillonen står en meget stor, gammel og skyggefuld bøg, og midt i haven kan
flaget vaje på husets lange, men lidt skæve flagstang. Et flag ligger
inden for i køkkenets lagerrum.
Der er mulighed for at sætte nogle ældre borde og bænke op i haven,
hvis vejret skulle tillade en havefest. De står i det lille udhus.
Derudover står der under pavillonens halvtag nogle plastikborde og
-stole.
Børnene
kan lege i legestativet under et af havens gamle æbletræer eller gynge
i bøgetræet.
|