-
Navn og hjemsted.
Foreningens navn er Foreningen Vrads Forsamlingshus. Foreningens
hjemsted er Vrads.
-
Formål.
Foreningens formål er at drive, vedligeholde og opretholde
forsamlingshus i Vrads som almennyttigt, lokalt forsamlingssted
efter de stedlige behov for møder, arrangementer og fælles
aktiviteter af kulturel, foreningsmæssigt, idrætslig og selskabelig
art.
-
Medlemmer.
Medlemmer er de, der har indmeldt sig i foreningen og betalt det
fastsatte årlige kontingent. Medlemskabet er personligt på navn. Den
ordinære generalforsamling fastsætter det årlige kontingent.
Medlemskab kræver, at man er bosat i Vrads Sogn. Bestyrelsen kan
give dispensation til personer med særlig tilknytning til Vrads.
Afslag på medlemskab kan ankes til førstkommende generalforsamling.
-
Generalforsamlinger.
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær
generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.
Indkaldelse sker med mindst én måneds varsel via annonce i et af de
husstandsomdelte lokale blade, pr. brev eller pr. e-mail. Forslag
fra medlemmer til behandling skal indgives skriftligt til formanden
senest 14 dage før.
Dagsorden
for den ordinære generalforsamling:
-
Valg af
dirigent.
-
Bestyrelsens
beretning
-
Forelæggelse af
det reviderede regnskab.
-
Indkomne
forslag.
-
Orientering om
bestyrelsens budget.
-
Fastsættelse af
kontingent.
-
Valg af 2 (3)
bestyrelsesmedlemmer for 2 år, samt en bestyrelsessuppleant for 1
år. Valg af 2 revisorer for 1 år, samt 1 revisorsuppleant for 1 år.
-
Eventuelt,
hvorunder intet kan besluttes.
Bestyrelsen udpeger en
referent, som sammen med dirigenten underskriver referatet af
generalforsamlingens beslutninger. Dirigenten udpeger evt.
stemmetællere. Alle beslutninger træffes ved almindeligt flertal af de
afgivne stemmer. Valg af flere personer i en afstemning kan dog ske
ved relativt flertal. Blanke og ugyldige stemmer tæller ikke med til
antallet af afgivne stemmer.
Afstemning
foregår normalt ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes kun
ved personvalg mellem flere foreslåede, eller hvis vedtægterne
bestemmer det, eller hvis dirigenten skønner det nødvendigt. Hvert
medlem har en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt eller
stedfortræder.
Ekstraordinær generalforsamling
afholdes på bestyrelsens anmodning, eller hvis 1/3 af medlemmerne
skriftligt begærer det og angiver punkter til behandling. Indkaldelsen
skal indeholde de punkter, der er til behandling. Indkaldelsen følger
reglerne for indkaldelse til ordinær generalforsamling.
-
Bestyrelsen.
Inden for rammerne af den gældende retstilstand, af disse vedtægter
og generalforsamlingens beslutninger har bestyrelsen bemyndigelse
til at lede foreningen. Bestyrelsen kan antage eller afskedige en
vært eller forpagter efter en af bestyrelsen udarbejdet kontrakt.
Bestyrelsen udpeger, hvem der bemyndiges til at forestå udlejningen
af forsamlingshuset efter regler, bestyrelsen fastsætter, og den
påser at udlejningen sker inden for disse rammer og som angivet for
forsamlingshusets formål. Bestyrelsen kan aflyse arrangementer og
lejemål, der strider imod foreningens formål, eller mod
brandværnsforskrifterne, eller som skønnes at kunne være
hærværkstruende.
-
Bestyrelsens sammensætning og
konstituering.
Bestyrelsen består af fem medlemmer. Disse vælges for to år og afgår
skiftevis to eller tre ad gangen. Bestyrelsen vælger formand og
kasserer, som ikke kan være den samme, og fordeler andre
bestyrelsesopgaver imellem sig. Bestyrelsen kan fastsætte en
forretningsorden for sin virksomhed. Den er beslutningsdygtig, når
den er sammenkaldt til møde efter de regler, den har fastsat herfor,
og når mindst tre af dens medlemmer er til stede. Bestyrelsen fører
en protokol over sager behandlet på hvert bestyrelsesmøde og over de
trufne beslutninger. Protokollen underskrives af mødedeltagerne
senest ved næste bestyrelsesmødes begyndelse.
-
Økonomi, regnskab og revision.
Regnskabsåret går fra den 1. januar til den 31. december. Regnskabet
revideres og underskrives af de af generalforsamlingen valgte
revisorer inden generalforsamlingen. Af et eventuelt overskud sker
henlæggelser til vedligeholdelse og til lignende angivne formål,
bestemt af bestyrelsen og efterfølgende godkendt af
generalforsamlingen. Der kan aldrig udbetales overskud til
medlemmerne.
-
Tegning.
Foreningen tegnes i den daglige økonomi af formand eller kasserer.
Pantsætning, optagelse af lån eller lignende transaktioner, som kan
forpligtige foreningen, forudsætter beslutning og underskrift fra en
fuldtallig bestyrelse. Bestyrelsen kan optage driftslån på op til
25% af den offentlige vurdering mod pant i forsamlingshuset.
Låntagning og pantsætning derudover og eventuelt køb eller salg af
fast ejendom kræver en generalforsamlingsbeslutning.
-
Hæftelse.
Foreningen hæfter alene med sine aktiviteter. Ingen kan personligt
hæfte eller drages til økonomisk ansvar som formand, kasserer,
bestyrelsesmedlem, valgt revisor eller medlem, undtaget i tilfælde
af handlinger eller undladelser i forhold til foreningen, som efter
den almindelige retstilstand kunne være personligt
ansvarspådragende.
-
Vedtægtsændringer.
Generalforsamlingen kan behandle forslag om vedtægtsændringer
såfremt medlemmerne orienteres mindst syv dage forud pr. brev
vedlagt forslagene. Såvel bestyrelse som medlemmer kan indgive
forslag om vedtægtsændringer. Sammen med orienteringen vedlægges
forslag til ændringer og de hidtidige vedtægter. Ændringerne kan
vedtages af generalforsamlingen med 2/3 flertal af de afgivne ja- og
nej-stemmer.
-
Foreningens opløsning.
Hvis bestyrelsen af økonomiske eller andre årsager ikke længere ser
det muligt at drive foreningen, indkalder den pr. brev til en
generalforsamling med nærmere oplysning om situationen, for evt. at
få valgt en anden bestyrelse. Viser dette sig ikke muligt, eller
opgiver den nye bestyrelse, indkaldes der til ekstraordinær
generalforsamling med nærmere forslag om foreningens opløsning og
forsamlingshusets eventuelle afhændelse. En opløsning kan vedtages
med 2/3 flertal af de afgivne ja- og nej-stemmer. Et eventuelt
økonomisk overskud skal gå til almennyttige, kulturelle formål i
Vrads.
-
Ikrafttrædelse.
Således vedtaget den 11. marts 2004.
_______________________
__________________________
Dirigent Torben Steenberg
Referent Søren Rasmussen
|