hjemmesiden for Vrads
-
en landsby i det grønne

 

VRADS BORGERFORENING

     
 

Vedtægter for Vrads Borgerforening

Navn og hjemsted
§1
Foreningen Vrads Borgerforening har hjemsted i Vrads i Them Kommune.

Formål
§2
1.    Foreningens formål er upolitisk at varetage medlemmernes interesser i tilfælde, hvor fælles optræden er ønskelig.

2.    Foreningen skal desuden virke i kulturel og selskabelig retning.

Medlemmer og kontingent
§3
1.    Som medlem kan optages beboere i Vrads og omegn samt andre med tilknytning til Vrads.

2.    I tilfælde af nægtelse af optagelse skal spørgsmålet forelægges den følgende generalforsamling, dersom den pågældende ønsker det.

3.    Kontingentets størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling og opkræves én gang årligt.

Generalforsamling
§4

1.   
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

2.    Generalforsamlingen ledes af en af forsamlingen valgt dirigent, der ikke må være medlem af foreningens bestyrelse.

3.    Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i tidsrummet 1. oktober - 15. november.

4.    Indkaldelse til generalforsamling, såvel ordinær som ekstraordinær, sker med mindst 14 dages varsel ved annonce i den lokale ugeavis, eller ved skriftlig meddelelse til hver enkelt husstand, med angivelse af dagsorden.

5.    Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest otte dage før generalforsamlingen.

6.    På den ordinære generalforsamling skal dagsordenen indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

3. Det reviderede regnskab til godkendelse

4. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen

5. Valg af revisorer og suppleanter for disse

6. Fastsættelse af kontingent

7. Behandling af indkomne forslag

8. Eventuelt

7.    Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal indkaldes, når mindst 10 medlemmer med angivelse af dagsorden skriftligt forlanger det. I sidstnævnte tilfælde skal den ekstraordinære generalforsamling afholdes senest månedsdagen efter, at bestyrelsen har modtaget anmodningen.

Stemmeret og afstemninger
§5

1.    På generalforsamlingen kan hvert medlem afgive en stemme.

2.    Et medlem, der ikke kan være til stede på generalforsamlingen, kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem eller en, han bemyndiger dertil.

3.    Et medlem kan udover sin egen stemme kun afgive stemme for yderligere et medlem ved fuldmagt. Et befuld­mæg­tiget ikke-medlem kan ligeledes kun afgive stemme for et medlem.

4.    Ethvert medlem kan kræve skriftlig afstemning.

5.    Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed blandt tilstedeværende medlemmer samt medlemmer, repræsenteret ved fuldmagt.

6.    Forslag til vedtægtsændringer kan kun vedtages, når mindst 2/3 af de stemmeberettigede er til stede eller repræsenteret ved fuldmagt, og når mindst 2/3 af disse stemmer for.

7.    Er en af disse betingelser ikke opfyldt, indkalder bestyrelsen til en ekstraordinær generalforsamling til afholdelse inden én måned, på hvilken forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.

Bestyrelsen
§6

1.    Bestyrelsen består af indtil fem personer, valgt blandt medlemmerne for to år ad gangen, idet der hvert år på den ordinære generalforsamling afgår skiftevis to (en) og tre (to) medlemmer.

2.    Herudover vælges hvert år for et år ad gangen to suppleanter, som i tilfælde af afgang fra bestyrelsen indtræder efter opnået stemmetal i den resterende del af det afgåede medlems valgperiode.

3.    Der vælges desuden to revisorer, der vælges for to år, således at én afgår hvert år. Der vælges én revisorsuppleant for et år ad gangen.

4.    Genvalg kan finde sted.

5.    Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Den er beslutningsdygtig, når mindst to medlemmer af bestyrelsen foruden formanden er tilstede.

Tegningsret
§7

1.    Foreningen tegnes af formanden i forening med yderligere to medlemmer af bestyrelsen.

2.    Bestyrelsen kan meddele prokura.

Regnskab
§8

1.    Foreningens regnskabsår er 1. oktober til 30. september

 

Opløsning

§9

1.    Opløsning af foreningen kan kun besluttes, såfremt 3/4 af samtlige stemmeberettigede stemmer herfor.

2.    Den opløsende generalforsamling træffer afgørelse om eventuelle aktivers anvendelse.

Ikrafttræden
§ 10

1.    Foreningens vedtægter er vedtaget på den stiftende generalforsamling den 15. oktober 1973 og senest ændret på generalforsamlingen den 21. oktober 1997.

2.    De seneste ændringer træder i kraft umiddelbart efter generalforsamlingen.