hjemmesiden for Vrads
-
en landsby i det grønne

 

VRADS GAMLE SMEDJE

Vedtægter for Foreningen Vrads Gamle Smedje

Vedtaget på den stiftende generalforsamling
5. februar 2002 i Vrads Gamle Smedje

1. Foreningen har til formål at arrangere og koordinere diverse husflids-, håndværks- og andre samværsaktiviteter med base i Vrads Gamle Smedje.

2. Foreningens hjemsted er Vrads Gamle Smedje, Torupvej 4, Vrads, 8654 Bryrup.

3. Foreningen er et supplement til borgerforening og forsamlingshus. Udlejning til private fester og lignende henvises til Vrads Forsamlingshus.

4. Foreningen er åben for alle med interesse for foreningens aktiviteter.

5. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 3-5 medlemmer, hvoraf mindst én skal være fra Vrads Gamle Smedje I/S (ejerne).

6. Der vælges desuden 2 suppleanter.

7. Bestyrelsen vælges blandt medlemmerne.

8. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand/kvinde, kasserer og sekretær og eventuelt to menige medlemmer.

9. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år. Suppleanter vælges for 1 år. Genvalg er muligt.

10. Bestyrelsesmedlemmerne vælges på skift, således at der èt år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer og det næste år 1-3 bestyrelsesmedlemmer.

11. Der vælges hvert år en intern revisor og en ditto revisorsuppleant. Også her er genvalg muligt.

12. Foreningens bestyrelse koordinerer aktiviteterne og udarbejder en kalender til medlemmerne med jævne mellemrum.

13. Alle aktivitets-/interessegrupper har en kontaktperson, som koordinerer egne aktiviteter med bestyrelsen.

14. Generalforsamling afholdes 1 gang om året inden 31. marts. Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel, og dagsordenen skal ligeledes være offentliggjort 14 dage før.

15. Dagsorden til generalforsamling:

• Valg af dirigent

• Bestyrelsens beretning

• Regnskab

• Fastsættelse af kontingent

• Behandling af indkomne forslag

(skal være bestyrelsen i hænde mindst 8 dage før)

• Valg af medlemmer til bestyrelsen og revisor + suppleanter

• Eventuelt.

16. Mindst 10 medlemmer kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling med mindst

17. dages varsel og med fremsendelse af dagsorden (skal indeholde evt. vedtægtsændringer).

18. Vedtægtsændringer ændres med 2/3 flertal af de fremmødte.

19. Foreningens medlemmer hæfter kun med foreningens formue.

20. Aktiviteter skal godkendes af bestyrelsen inden igangsætning.

21. Bestyrelsen kan ekskludere medlemmer, hvis de ikke overholder foreningens ordensregler og vedtægter. Vedkommende kan få sin sag op på kommende generalforsamling.

22. Eventuel opløsning af foreningen bestemmes ved en ekstraordinær generalforsamling med 2/3 flertal. Ved foreningens opløsning tilfalder foreningens aktiver et godgørende eller kulturelt formål, hvilket bestemmes af den ekstraordinære generalforsamling.