hjemmesiden for Vrads
-
en landsby i det grønne

 

VRADS LANDSBYKONTOR

AKTIVITETSCENTRE

KULTURLIV

ERHVERV & VIRKE

TURISME & TRANSPORT

 

   

KURSUS I ”GIRAFSPROG”
(”IKKE-VOLDELIG KOMMUNIKATION”)

Vrads Gamle Smedje

lørdag 8. & SØNDAG 9. NOVEMBER kl. 9-16

 
 


Ikke-voldelig kommunikation
populært kaldet girafsprog – er en kommunikationsmodel og et redskab til konfliktløsning, som vinder frem i stigende tempo i mange kredse. Nu kommer ”giraffen” til Vrads!

I weekenden 8. & 9. november leder den certificerede ”girafsprogstræner” Berit Mikkelsen et kursus i Vrads Gamle Smedje. Kurset, som ligger i regi af Århus Folkeuniversitet, er åbent for alle interesserede i og uden for Vrads.
Så vent ikke for længe, hvis du vil være sikker på en plads!
Der er bindende tilmelding senest fredag 31. oktober til landsbykontoret@vrads.dk eller direkte til Susan Klaus, tlf. 75 75 75 12.

Modellen er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg med det formål at finde en måde at kommunikere på, som skaber en ligeværdig og respektfuld kontakt, som gør det lettere at have et samspil, hvor alles behov bliver tilgodeset. 

Modellens to grundpiller – ærlighed og empati – trænes ud fra et fokus på følelser og behov. Ærlighed og empati er det fundament, vi står på, når vi vil tale og lytte fra hjertet.

Træningen fokuserer blandt andet på at give én et dagligdagssprog, som afspejler og tydeligt demonstrerer de to kvaliteter ”at blive på egen banehalvdel” og ”at kunne give den anden sin taletid” uden at blive filtret ind i hinandens psykiske liv på ukonstruktiv vis.

Prisen for de to dage i Vrads afhænger af deltagerantallet.

·       Ved maximum antal, som er 18 deltagere, bliver det 550 kroner.  Ved minimum antal – 12 deltagere – er prisen 800 kroner.

·       Når tilmeldingsfristen er udløbet og deltagerantallet kendt, får alle tilmeldte besked om prisen, som betales senest 27. oktober, og om hvordan man betaler.

·       Man skal være medlem af Foreningen Vrads Gamle Smedje (Årskontingent: 100 kr. pr. person eller 250 kr. pr. familie).
Betaling for medlemskab kan ske på giro +73 89 38 23 19 til Foreningen Vrads Gamle Smedje. Man kan også betale direkte til kassereren, Mille Aagesen, Torupvej 4.

Maden er ikke inkluderet i prisen. Det anbefales, at alle deltagere medbringer en lille ret til en fælles frokostbuffet. Kaffe og te sørger Smedjen for. Et par frivillige kagebagere vil også være meget velkomne…

Venlig hilsen Vrads Gamle Smedje / Vrads Landsbykontor