|
Om trafiksituationen
ved grusindvinding vest for Vrads
Åbent brev til:
Formanden
for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget
Formanden for Vej- og Trafikudvalget
Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling
- - - - - - - - - - - - - - - - - - -
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
I Vrads Forsamlingshus afholdt
Vrads Borgerforening et fællesmøde d. 5. december 2011.
På mødet nedsattes en
arbejdsgruppe omkring de eventuelle trafikale følger af grusgravning i
og omkring St. Bredlund. Arbejdsgruppen har udarbejdet denne
henvendelse.
Når man begynder indvindingen af
de formentlig meget store sand- og grusforekomster vest for Vrads, i
første omgang ved St. Bredlund, vil det sandsynligvis være begyndelsen
til en meget lang periode med gravning og systematisk kørsel med
grusprodukter. Gravningen som sådan har vi fra Vrads ingen kommentarer
til, men vi er overbevist om, at en eventuel længerevarende
transitkørsel med lastbiler gennem mindre byer og deres omgivelser kan
have en betydelig nedbrydende virkning for disse bysamfund. Dette
gælder ikke mindst for Vrads.
Miljøvurderinger
De miljøvurderinger, der i medfør
af lovgivningen
skal foretages ved et sådant projekt, synes mærkværdigvis kun at
omfatte påvirkningen af gravningens nærområde, men ikke andre områder
der risikerer at blive påvirket af en stor og konstant
trafikbelastning. Dette på trods af at loven ifølge §1 generelt
omfatter væsentlige indvirkninger på miljøet, herunder på
befolkningen. En miljøvurdering burde derfor respektere de berørte
lokalsamfund og resultaterne af de bestræbelser, der mange steder,
bl.a. med offentlig støtte, er udfoldet for at skabe attraktive
levevilkår i landdistrikterne.
Om kommunen skal være den
planlægningsmyndighed, der både har indsigt i, overblik over og
kompetence til at lægge retningslinjer for indvinding og transport af
råstoffer, eller om Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som
ligesom kommunen støtter projekter drevet af et lokalt
engagement,
vil få indflydelse, står os ikke klart.
Under alle omstændigheder er det
os magtpåliggende dels klart at gøre opmærksom på de store risici, en
øget transittrafik igennem Vrads vil medføre, og dels at bidrage med
faglig viden og med de erfaringer, vi gennem mange menneskers indsats
har gjort i Vrads.
Vores konklusion
Vores konklusion er den, at man
ikke bør give gravetilladelser, før man på ordentlig vis har løst
transportproblemerne med særligt hensyn til belastningen på følsomme
by- og boligområder. Transittransporten bør derfor foregå ad
motorveje, hovedveje og større regionalveje, som overordnet er
beregnet og udlagt til tung transittrafik.
Fra graveområder vest for Vrads
kan dette derfor ske ad A13 til tilslutningerne med A15 i nord ved
Pårup og med vej 115 i syd ved Nr. Snede. På denne måde vil såvel
Aarhusområdet som Horsensområdet kunne betjenes naturligt. For
Skanderborgområdet vil man i stedet for en evt. genvej gennem Vrads og
evt. Bryrup skulle tåle en omvej eller forsynes med sand og grus fra
et andet sted.
Hvis man fra Silkeborg Kommunes
side ikke mener, at A15 igennem Silkeborg er anvendelig på grund af
motorvejsprojektet, bør man udsætte udnyttelsen af graveområdet eller
kun give gravetilladelse med det formål at forsyne motorvejsbyggeriet.
Man bør ikke fristes til at lede
transitkørsel ad mindre veje igennem små velfungerende bysamfund, hvor
den forøgede trafikmængde risikerer at rykke den ofte hårfine balance
mellem fremgang og tilbagegang i landdistrikter.
Under alle omstændigheder bør man
lave en ruteplanlægning, der ikke blot tilgodeser råstofindvindingen,
men tager væsentlige hensyn til befolkningens levevilkår i
landdistrikterne. Dette kan ske ved kørselsforbud eller tvangsruter,
som bør fastlægges før udstedelsen af gravetilladelser; vi henviser
til et ministersvar (Trafik- og Energiministeren) til Folketingets
Trafikudvalg i 2006 angående muligheder for tvangsruter ved
grusgravning i Roskilde Kommune. Svaret baseredes på en udtalelse fra
Vejdirektoratet. Uddrag i bilag.

FOTO:
Vrads By udgør med sine marker et åbent område i et enestående stort
natur- og skovområde. Fredninger ind til bebyggelsen i nord og andre
former for naturbeskyttelse præger byen og dens omegn. På fotografiet
fra 1984 ses den endnu ikke fuldt udbyggede by fra øst. Billedet viser
tydeligt de seks små veje, som fører til og fra Vrads.
Foto: Palle Kousgaard.
Vrads
I den sydlige del af Silkeborg
Kommune findes flere velfungerende bysamfund, som ved mange mennesker
indsats udvikler sig til samfund med attraktive levevilkår for børn og
voksne.
Det gælder for Vinding og Bryrup
og ikke mindst for Vrads, som igennem den seneste snes år har udviklet
sig, og stadig udvikler sig, til et unikt landsbybysamfund, der i
forbindelse med den omgivende natur og små, smukke veje ud i alle
retninger ikke alene er et ideelt boligområde for 200 mennesker med en
høj grad af socialt fællesskab, som også omfatter beboere i oplandet,
men også er et meget søgt sted for især cyklende og gående turister
fra indland og udland.
Ud over naturen er den frivilligt
drevne Vrads Købmandshandel, som er blevet inspiration og model for
butikker flere steder i landet, og det ligeledes frivilligt drevne
SRCM Meditationscenter Vrads Sande væsentlige besøgsmål. Sidstnævnte
trækker årligt tusinder af gæster fra store dele af verden. Både
købmandshandel og meditationscenter er oprettet i 1992, som regnes for
året, hvor den nye udvikling i Vrads for alvor begyndte at tage fart.
For Vrads er meget mere end et udflugtsmål og et godt socialt miljø
for børn og voksne, idet byen udvikler sig til at blive centrum for et
levende og vidtspændende iværksættermiljø inden for især praktiske og
videnbaserede fag, kunsthåndværk og musik, spiritualitet og
menneskelige relationer.
Hvorfor trækker Vrads folk til,
mens andre byer affolkes?
Affolkning, som vi kender fra
nabobyerne mod vest (bl.a. Hjøllund og Hampen), kendes ikke mere i
Vrads, hvor det gode miljø tiltrækker folk ikke alene fra Danmark, men
også fra udlandet.
Det gode miljø i Vrads skyldes
mange forskellige faktorer. At mange mennesker er parat til at
investere tid og kræfter i byens liv, og at det sker på en måde, hvor
man samtidig styrker hinandens ressourcer, er en meget væsentlig
faktor. En anden væsentlig faktor er den unikke natur på alle sider af
byen, som kan opleves fra de seks meget smukke veje, der fører til og
fra byen. At færdes på små og oplevelsesrige veje er et eventyr i sig
selv, som ville ødelægges, hvis vejene blev bredere, blev rettet ud
eller i det hele taget moderniseredes i en misforstået tro på, at mere
regulære veje giver mere trafiksikkerhed. Vejene forbindes tre og tre
med hinanden ved vejen over Torvet. Det er en ideel bystruktur for en
lille by, fordi de fleste af byens ca. 200 beboere, hvoraf mange er
børn, flere gange dagligt passerer forbi, og på den måde har mange
muligheder for uarrangeret kontakt.

FOTOS:
Vrads i 1982 og 2011.
Det lyserøde hus, som var døgnkiosk 1988-90, efterfulgtes af Vrads
Købmandshandel i 1992.
Billedet fra 1982 er klippet fra den første TV-serie Rejseholdet, og
her ses det hvide hus, som gav plads for et gadegennembrud nogle år
senere.
Til højre ses det med støtte gennem LAG fra Silkeborg Kommune og
Fødevareministeriet nyrenoverede købmandshus med den trafiksanerende
terrasse fra omkring 1998.
Foto
Søren Rasmussen.
Fra gadegennembrud til
hastighedsdæmpende opholdsareal
I midten af 1980’erne nedrev man
det hvide hus på sydsiden af St. Bredlundvej, som samtidig blev
udvidet. Det havde man ingen skrupler med, da de fysisk bymiljømæssige
kvaliteter var stærkt begrænsede. Vejudvidelsen var det, man i større
byer ville have kaldt et gadegennembrud. Nu fik man på det nærmeste
fri fart gennem byen, og det var et skoleeksempel på, hvad man ikke
skulle gøre, hvis man bekymrede sig om, hvorvidt en landsby skulle
leve eller dø. Det lå i tiden, at næsten alle løsninger på
trafikproblemer var vejudvidelser. Senere, med nye vigepligtsregler,
blev rundkørsler standardløsningen på mange trafikproblemer, mens de
nye ideer om stille- og sivegader, som i begyndelsen af 1970’erne kom
til Danmark fra Delft i Holland, stadig var ukendte de fleste steder.
Godt 10 år efter
gadegennembruddet rådede en borgergruppe i Vrads bod på det ved at få
Them Kommunes accept af - og penge til - i stedet for en af kommunen
foreslået mini-rundkørsel at inddrage halvdelen af vejarealet foran
huset, der nu rummede Vrads Købmandshandel, og bag kraftige
granitpiller indrette en terrasse med trægulv og borde og bænke.
Passage blev herefter kun mulig i
én vognbane, men med plads til, at et par biler kan afvente
passagemulighed. Samtidig flyttedes hajtænderne, så det, der tidligere
- med disrespekt for den almindelige vigepligt - blev betragtet som
den gennemgående vej, nu fik pålagt ubetinget vigepligt.
Inspirationen var et sivesystem,
hvor bilerne passerede torveområdet på fodgængernes betingelser, men
så langt kom det ikke. Men kombinationen af terrasse med borde og
parasoller og et farvet krydsningsfelt på vejen signalerer liv, og at
fodgængere uformelt har ligeret. Trafiksaneringen viste sig, så vidt
det erindres, at dæmpe gennemkørselshastigheden med næsten 50%
samtidig med, at terrassen er blevet et stort aktiv som møde- og
hvilested for beboere og turister. En del af planen var desuden en
generel fartbegrænsning på 40 km/t igennem byen, da de smalle og
fortovsløse veje benyttes af byens fodgængere, og da selv 50 km/t
virker som en høj og generende hastighed ved passage af et lille
område. Dette blev af politiet udsat med henblik på senere vurdering.
Den hastighedsdæmpende
foranstaltning vurderedes at fungere trafikalt og miljømæssigt godt
ved en årsdøgntrafik over torvet omregnet til
personbilækvivalenter3 (PE) på op imod 1000 biler.
Bliver antallet meget større, må der - alt efter fordelingen over
dagen - forventes ventetid ved passage af torvet, og så risikeres
blokering for tilkørsel fra andre af byens veje. Systemet vil
midlertidigt bryde sammen, og trafikken vil virke dominerende i
torveområdet. Vi har ment, og føler os bekræftet i, at systemet
nogenlunde af sig selv har begrænset trafikmængden til en størrelse,
hvor det fungerer smidigt. Trafiksaneringsprojektet, som også
indbefattede nogle farvede passagefelter i
streetprint
og en visuel vejindsnævring med byporte af to moderatvoksende
lindetræer ved nogle af vejene ind i byen, kostede 90.000 kr og har
været en stor succes, og det gode liv i Vrads har netop med at gøre,
at det i forhold til trafik er sikkert og ustresset at færdes i byen.

FOTOS: De
små veje og det fredelige torveområde i Vrads tiltrækker mange
mennesker, og i sommerhalvåret er der ofte meget livligt hen over
krydsningsfeltet. Sådan er det fx ved Vrads Festival og ved
arrangementer i forsamlingshuset, men også når grupper af vandrere
(billedet t.v.) og cykelryttere har start- eller rastested i Vrads,
eller når de mange turister gør ophold. Hestevognsturismen (billedet
th) har også Vrads som rasteplads. En bom til cykel- og hesteparkering
foran forsamlingshuset blev opsat i efteråret 2011.
Fotos
Søren Rasmussen
Torvet i Vrads rummer nu flere
aktiviteter. Ud over Vrads Kirke og kirkegård, Vrads Købmandshandel og
Vrads Forsamlingshus findes Spilledåsen, som er et musikøvelokale og
værested sammenbygget med forsamlingshuset, og Vrads Gl. Smedje, der
er et aktivitetsrum, som er rammen om mange kunsthåndværk- og
klubprægede aktiviteter.

MONTAGE:
Beboere
og andre engagerede i Vrads er oprørte ved tanken om en systematisk
transittrafik af biler til og fra en kommende storgrusgrav vest for
Vrads. Fantombillede af lastvognstoget, som ses på et tidligere foto,
i passage ved Vrads Købmandshandel. Størrelsen af lastvognstoget i
denne perspektiviske montage er snarere under- end overdrevet, og
støj, udstødningsgas, rystelser og andet stressende ubehag må man
tænke sig til.
Fotomontage Palle Kousgaard
Det er vanskeligt at løse problemer med for megen
gennemkørende trafik i mange mindre bysamfund. Men det er meget nemt
at ødelægge situationen i velfungerende byer.
Når man ved borgermøder i mindre
byer taler om bykvaliteter og byforskønnelse, vil trafiksituationen
med næsten 100% sikkerhed spille en stor rolle: For dårlig kollektiv
trafik og for meget og for hurtig gennemkørende trafik! For
trafikbelastningen er en af de væsentligste faktorer i folks valg af
boligområder. Er belastningen stor, stressende og farlig, mister et
område sin tiltrækning, og de, der har overskud, flytter, og stedet
tiltrækker kun i ringe grad nye.
I Vrads har vi lært at leve med
den kollektive trafik, som den (ikke) er, og ved en borgergruppes
indsats i slutningen af 1990’erne har vi gennemført en utraditionel og
meget velfungerende trafiksanering, der gør det spændende at køre
gennem byen og samtidig har givet et udendørs mødested.
Hvis det accepteres, at Vrads
indgår i ruteplanlægningen for kørsel med grus fra grusgravning vest
for Vrads, kan der blive tale om af størrelsesorden 15 lastbiler eller
lastbilstog i timen hver vej. Foregår det i 8-10 timer dagligt, vil
det svare til mellem 250 og 300 lastbiler igennem Vrads. Omregnes til
personbilækvivalenter (PE) med en gennemsnitsfaktor på 2,5, vil det
dreje sig om et sted mellem 600 og 750 PE. Det vil, i relation til
trafiktællingen i november 2005, som viste en døgntrafik omkring 850
biler, hvoraf ca. 20 var egentlige lastbiler, være en forøgelse af den
maksimalt acceptable trafik, anslået til 1000 PE i døgnet, på mere end
50%. Det vil have fatale følger for Vrads.

Foto:
Frekvensen af lastbiler styres af bl.a. læssekapaciteten i grusgraven.
På dette foto fra indkørslen til grusgraven i Asklev i marts 2008, ses
to gule biler på vej til læsning og en lastet (grøn) bil på vej mod
forbrugsstedet. Tidsstudie over kort periode viste på vejen mod Them
en frekvens pr. retning på 15-20 biler i timen.
Foto Palle Kousgaard.
LUFTFOTO:
Vrads set fra syd over Torupvej. På den grønne mark skråt op t.v. for
den forreste hvide gård ligger Vrads Købmandshandels teltplads.
Foto Chr. B. Hvidt, Naturfocus, april 2003.
Bilag
Således har
Trafik- og Energiministeren besvaret et spørgsmål af 14. april 2006 11
(L164) fra trafikudvalget med en henvisning til en redegørelse fra
Vejdirektoratet,
http://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/l164/spm/11/svar/247009/269926.pdf
”Trafikudvalget
har i brev stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal
besvare.”
Citeret fra
vejdirektoratets svar:
”Tilladelser til
erhvervsmæssig indvinding af råstoffer (grus m.m.) i Roskilde Amt
gives af amtet, og det er de enkelte vejbestyrelser (amt eller
kommune), der angiver eventuelle tvangsruter eller forbud mod at
benytte visse veje i forbindelse med kørsel til og fra grusgrave.
I det aktuelle
tilfælde med råstofindvinding omkring Øde Hastrup har Roskilde Kommune
som vejbestyrelse forbudt kørsel med tunge grusgravsrelaterede
køretøjer på Øde Hastrup Vej på strækningen mellem Køgevej i vest og
til øst for Øde Hastrup.
Det medfører, at
kørsel til og fra grusgravene ved Øde Hastrup sker ad ruten
Vindingevej (nordlig del) - Østre Ringvej (i Roskilde by) for
transporter mod København, Nordøstsjælland og Nordvestsjælland, medens
transporter mod det øvrige Sjælland benytter den sydlige del af
Vindingevej og Tune Landevej til Køge Bugt Motorvejen.”
Arbejdsgruppen
Vi står selvfølgelig gerne til
rådighed med yderligere oplysninger. Løbende formidles om Vrads og
byens aktiviteter på hjemmesiden vrads.dk.
Lone Kristiansen, Else Marie
Sejer Larsen, Troels Bjerrum, Erik Brodersen, Agner Thulesen og Palle
Kousgaard.
Kontaktperson: Palle Kousgaard,
tlf. 7575 6616, mail:
palle.kousgaard@fibermail.dk
Kopi sendt separat til
byrådsmedlemmer valgt i tidl. Them Kommune:
Erik Markvad Jørgensen
Leif Bæk
Søren Stauning Goldmann
Bent Braüner
|