|
Rolighed er til salg. En af de ældste
gårde i Vrads.
Huset er
løbende blevet renoveret under respekt for husets alder og charme. Det
oprindelige hus er fra 1877, men der er blevet bygget en vinkel på i
2001, hvor der også blev lagt nyt eternittag på hele stuehuset samt
etableret solvarme og raspoliefyr. Badeværelset er fra 1999. Køkkenet
består af ældre elementer, som er malet og med nye håndtag. Huset er
på 108 kvm. i grundplan og består af to stuer, åbent køkken, værelse,
forgang med trappeopgang, badeværelse og baggang med vaskemaskine. Der
er gulvvarme i badeværelset, stuen, gangen og baggangen. Her er der
ligeledes fliser. Resten er trægulve. Der er udnyttet 1. sal, hvor der
er tre værelser og lille stue samt toilet og pulterkammer. Der er
synlige bjælker i den ældste del af huset. Der er vedligeholdelsesfrie
plastikvinduer med sprosser i stort set hele huset. Stuehusets
samlede boligareal er 163 kvm.
Med udgang
fra den ene stue er der etableret en 70 kvm stor terrasse med mulighed
for både lys og skygge. Hele huset fremstår lyst, hyggeligt og er
indflytningsklar.
Desuden er
der et værksted med aluport. Bygningen er isoleret i taget. Står med
originale jernvinduer. Der er monteret veluxvinduer i taget. Bygningen
er på 35 kvm.
I den gamle
staldbygning er der et disponibelt rum på 14 kvm, fuld isoleret med
gulvvarme. Er blevet brugt til kontor og til værelse. I staldbygningen
er fyrrummet med et ældre fastbrændselsfyr samt et rapsoliefyr. Ved
siden af er et stort værksted på 40 kvm med aluport. Hele bygningen
er isoleret i gulvet og på luftet. Desuden er der lavet et isoleret
depot med udvendig trappe over værkstedet. Bag ved, i hele bygningens
længde, er et halvtag med sidebeklædning.
Derudover
er der en trægarage med eternittag og fliser.
Huset
ligger på en stor kuperet grund med egen dam. Grunden er på 3778 kvm
fordelt på 4 græsplæner, vej og gårdsplads. Haven er med ældre træer,
nyere frugttræer og stenbede. Haven kan stort set holdes ved at slå
græsset.
Huset var
oprindelig en landejendom, men har ikke fungeret som sådan de sidste
mange, mange år. Jord blev solgt fra til etablering af villavejene
Søndervang, Hedevang og Vestervang for mange år siden.
Hvis huset
ønskes besigtiget, så kontakt Jane Lehmann på mobil: 22666410 eller
Palle Frost på mobil: 22126564.
Salgspris 2.140.000 kr.
|