|
VRADS LANDSBYKONTORS FORMÅLSERKLÆRING
formuleret til "BYPULJEN" under temaet: ”Den
bæredygtige landsby”
1. Landsbykontoret vil fremme og koordinere eksisterende såvel som
nye initiativer og projekter, der stiler mod bæredygtighed i
lokalsamfundet – professionelle og frivillige - og arbejde for at
styrke sammenhold, kommunikation, integration og gensidig inspiration
på tværs af sociale, kulturelle, alders- og erhvervsmæssige skel.
2. Første opgave er etableringen af et lille kontor på første sal i
Vrads Købmandshandel. Kontoret skal indrettes og bruges, så det også
efter støtteperioden vil kunne komme byens borgere til gode, uanset om
der fortsat er mulighed for lønnet arbejdskraft eller ej. Kontoret
indrettes med diverse IT-faciliteter, som også vil kunne bruges på
anden vis, eksempelvis til undervisning og eventuelt for andre brugere
af internet mm.
3. Næste større opgave er produktion af noget informationsmateriale
om butikken op til 10 års jubilæet i april 2002. Boligministeriet
betingede i sit tilsagn om støtte, at erfaringerne fra den
velfungerende „kulturkøbmand“ i Vrads videreformidles til et par
lignende projekter under Bypuljen. Allerede inden tilsagnet fra
Boligministeriet og den senere beslutning om at placere kontoret i
butikken, havde købmandsgruppen vedtaget at gøre noget særligt ud af
jubilæet – blandt andet at lave en slags folder også til generel brug,
da Vrads Købmandshandel oplever stigende interesse udefra.
4. Højt prioriteret er også søgningen af midler (fra puljer, fonde,
offentlige kasser og lignende) til at hjælpe andre projekter i gang,
som ligger inden for Bypuljens målsætninger. Først for står dét
projekt, som var en del af den oprindelige ansøgning, men som ikke
opnåede støtte, nemlig en slags integreret fritidsklub efter
børnehave- og skoletid for byens børn i alderen cirka 6-12. Der har i
de senere år været et par forsøg på at etablere noget kommunalt
støttet børnepasning lokalt i Vrads, hvor også byens ældre og andre
voksne kunne deltage på frivilligt plan. Them Kommune har været
velvilligt indstillet, men projekterne er strandet især på grund af
manglende faciliteter, som kommunen ikke vil investere i. De findes nu
i Vrads Gamle Smedje. Her udgør et over 80 kvadratmeter stort lokale,
indrettet efter økologiske principper, en meget velegnet ramme om
projektet. Pædagogerne i skolefritidsordningen i Bryrup (hvor de
fleste Vradsbørn går i børnehave, skole og SFO) har meddelt, at de
ikke vil tage flere børn ind, og skoledirektør Mogens Damgård har
tilkendegivet en positiv indstilling til projektidéen om
”børnepasning” i Vrads, blot det holder sig ”udgiftsneutralt” – altså
ikke vil komme til at koste kommunen mere pr. barn end ellers.
5. Landsbykontoret vil overtage produktionen af VradsAvisen, som
gennem et par år er udkommet kun ved frivillig arbejdskraft. Avisens
skrivende redaktør har overvejet at trække sig en del tilbage, da
hvervet er svært at overkomme i fritiden. Landsbykontoret kan ikke
bare drive avisen videre, men forhåbentlig også udbygge den til mere
end ét A3-opslag, der udkommer som kvartalsavis.
6. Målet med en hjemmeside for Vrads på internettet er at styrke
kommunikationen såvel internt i landsbyen som udadtil. Vrads har
allerede en hjemmeside på initiativ af en privat vradser, som har
tilbudt at overgive domænet til borgerforeningen – og dermed til
landsbykontoret. Planen er at udvikle siten, både indholds- og
formmæssigt, for at gøre den til en let brugbar portal for alle
relevante aktiviteter i Vrads, også i forbindelse med erhverv og
turisme. Kontoristen skal have erfaring med at redigere hjemmesider,
men kan eventuelt komme på kursus for at blive bedre. Der sigtes også
på samarbejde med frivillige, teknisk begavede kræfter.
Den økonomiske bæredygtighed
Landsbykontoret har til formål at hjælpe andre projekter i Vrads i
gang og styrke allerede eksisterende aktiviteter, som blandt andet kan
føre til nye, lokale arbejdspladser. Det gælder eksempelvis:
1) det nævnte eksempel om en alternativ skolefritidsordning.
2) en gruppe, som arbejder for en teater-/dramaklub for børn.
3) de økologiske byggehåndværkere og det økologiske byggemarked.
4) ideen om et bofællesskab for ældre i landsbyen.
5) den nye forening omkring Vrads Gamle Smedje.
Butikken fungerer i sig selv godt som et fælles landsbyprojekt,
baseret på frivillig arbejdskraft og flad beslutningsstruktur med
fordeling af de forskellige ansvarsområder mellem nu 16 købmænd m/k.
Økonomien har aldrig været et mål i sig selv for butikken, der først
og fremmest tjener som et socialt knudepunkt for byens borgere. I
butikkens formålsparagraf står, at et eventuelt overskud fra butikkens
drift skal gå til byens vel.
Den sociale bæredygtighed
Landsbykontoret vil blive endnu et tilbud med hjemsted i butikken,
som netop har det som en meget vigtig funktion at være et dagligt
åbent mødested for især byens lokale beboere. Desuden vil kontoret via
nyhedsformidling, research, information og kommunikation virke for at
styrke det sociale netværk i byen.
Den miljømæssige bæredygtighed
Vrads er allerede kendt for sin miljøprofil. Her ligger blandt
andet Jyllands første økologiske byggemarked. Her findes tre
håndværkere, som tilsammen tilbyder stort set alt inden for
bæredygtigt byggeri:
Træ- og halmhuse, finske masseovne, solenergianlæg,
komposttoiletter, regnvandsopsamlingsanlæg mm.
Her findes også en nystartet specialist i etablering af biologisk
spildevandsrensning. Via hjemmeside og anden nyhedsformidling vil
landsbykontoret virke med til at udbrede kendskabet til disse tilbud,
internt og eksternt. Desuden vil kontoret så vidt muligt hjælpe andre
initiativer i gang – så som realiseringen af
* en ide om en samkørselsordning, der ud over at bringe folk mere
sammen kan spare mange udgifter til transport, og også spare miljøet
for en del CO2-udledning.
* en ide om at bearbejde diverse instanser for at få en rutebil til
at lægge vejen omkring Vrads.
* en ide om en ”materielbank” – evt. i foreningsregi, hvor borgerne
i byen kan låne/leje diverse materiel, sådan at alle ikke behøver have
højtryksrensere, trailere, stiger, saftpressere mmm.
* en ide om en organiseret og skattepligtig ”byttering” – der går
videre med et ældre initiativ omkring lokalhandel med udveksling af
varer og service.
Prioritering af de enkelte dimensioner
1) Økonomisk bæredygtighed
2) Miljømæssig bæredygtighed
3) Social bæredygtighed
|
