hjemmesiden for Vrads
-
en landsby i det grønne

 

OVERNATNING & FORPLEJNING

 

Seks cyklister cyklede i juli 2004 ad Hærvejsruten helt fra nord og til den tyske grænse: "Det var en ret kold tur og også lidt vådt imellem, men det betød nu ikke så meget, for turen var en oplevelse, og vi var glade, når vi nåede en campingplads og anden form for overnatning, hvor vi kunne nyde aftenen. Jeg vil samtidig sige tak for den måde, I sørgede for, at vi kunne få en samlet plads til seks telte på jeres teltplads. Vi fylder jo lidt, når man har alt udstyr med til overnatning hvor som helst og så på cykel...." Jens Krøjer Hansen, Dansk Cyklist Forbund.
En flok sultne cyklister i ly af "Arken" - Vrads Købmandshandels 
teltplads-shelter, opført af butikkens muldvarpegruppe i juni 2001.
Foto: Jens Krøjer Hansen, Dansk Cyklist Forbund.

Har man brug for et sted at sove i Vrads kan man vælge dels den tusindstjernede model - på én af naturteltpladserne - eller model hjemlig hygge i landlige omgivelser med "bed & breakfast" på Hulmosegaard eller Tyklundgaard, der ligger hhv. vest og øst for Vrads.
Velling Koller er nærmeste hotel.

Søger man noget at putte i maven, findes de næmeste muligheder i butikken eller på traktørstedet ved Vrads Station, alt efter smag, lyst, behov og sæson.

 

"Sommeren lang
hørs' butiksklokkens klang,
trætte cyklister
får venligt traktement.
No'n følger Hærvejen,
no'n Marguerit',
Og til kaffen køber de
en pakke biscuit.
Svedige, trætte
har de kørt,
bønner om forfriskning
er nu end'lig blevet hørt.
De slæber telt med
og oss' luftmadras,
for de vil så gerne
overnatte i Vrads."

(Fra ”Vradssangen”)