hjemmesiden for Vrads
-
en landsby i det grønne

 

VRADS SANDE ASHRAM

 

Vrads Sande Meditationscenter


Meditationshallen - og udsigt over heden mod nord.  Foto: Simonne Holm.

Det gamle udflugts- og feriecenter Vrads Sande blev i august 1992 købt af den almennyttige forening SRCM, en dansk afdeling af den verdensomspændende organisation Shri Ram Chandra Mission.

SRCM danner rammerne om meditationssystemet Sahaj Marg – en enkel form for Raja Yoga, som kan praktiseres i et ganske almindeligt arbejds- og familieliv.

Meditationscentret, der også bærer navnet Vrads Sande Ashram, ligger roligt og naturskønt i et fredet område, og er ideelt til spirituel fordybelse.
Det besøges hvert år af mange af foreningens medlemmer fra ind- og udland.
Den gamle park er åben for offentligheden - under hensyn til, at stedet er privatejet.

 

Hver søndag kl. 10.00 på Vrads Sande:

Orientering om Sahaj Marg for alle interesserede.

Der er mødested ved receptionen.


Café Vrads Sande er ligeledes åben hver søndag for offentligheden,
altid i tidsrummet kl. 12.00-13.30, og ofte mere.