|

Parken i 1933. Foto: Ukendt

Parken i 2001. Foto: Ebbe
Høyrup |
Parken på Vrads Sande blev anlagt af Christoffer Løvstad i
1920'erne. Indtil da var området fladt og bart, men så dæmmede
Løvstad det tværgående vandløb op, anlagde et par store damme og
flyttede jorden, så der opstod et meget kuperet terræn.
Han plantede parken til i en sådan grad, at
parken i dag fremstår som en frodig jungle med store, gamle træer af
mange slags, og stier og trapper på kryds og tværs.
Han lavede spændende, underjordiske hulegange i
den bakke, han byggede op mod vest. Hulerne findes stadig, omend
mærkede af tidens tand. Han huggede forskellige tekster ind i store
sten. Han lavede masser af mosaikker af mindre sten. Sten var i det
hele taget Christoffers store passion - og efter ham fortsatte sønnen
Oluf. Stedet bærer endnu stærkt præg af familien Løvstads arbejde.
Parken er åben for
besøgende året rundt - under hensyntagen til, at stedet er privatejet. |